Kaféen

Kaféen ønskes indrettet med respekt for bygningens historie som hvilested / lysthus / salon for de besøgende.


Apistemplets front - med idé til udeareal

Udenfor ønskes kun en let renovering, til driftsmæssig forsvarlig stand af hensyn til de besøgendes sikkerhed. Man må godt kunne fornemme stedets historie, det vil understrege bygningens nye anvendelse som kulturelt 'spire- og inspirationssted'.

Indretningen skal være i tråd med bygningens udformning, og samtidig være tidssvarende, økonomisk og driftsmæssigt rentabel. Oprindeligt inventar i bygningen, ønskes i videst muligt omfang bevaret og inkorporeret i den nye indretning af stedet.

Den oprindelige gule farve på væggene, som muligvis er den der kan skimtes udefra, ønskes bevaret af hensyn til stedets historie.

Drift af kaféen:

Kaféen tænkes i første omgang åben fra torsdag til søndag i sommerhalvåret og eventuelt færre dage i vinterperioden. Udviklingen i aktiviteter vil muligvis ændre dette hen ad vejen. Åbningstiderne vil følge havens, da denne bliver åbnet kl. 6 og aflåst ved solnedgang.
Der vil naturligvis være enkelte dage hvor åbningstiden udvides - Kulturnat, Golden Days, Sankt Hans aften -  på disse tidspunkter lukker haven sent, og det vil være naturligt, som en del af den offentlige aktivitet, at holde caféen tilgængelig for publikum.

Der satses på et lille dagligt, frisklavet udvalg, på kvalitet og i stort omfang bæredygtig og fairtrade produktion.

Der vil blive lagt vægt på sunde og nærende fødevare, og is / slik må købes andetsteds i haven. 

Der tilbydes:
 
Kaffe - the - chokolade i et rimeligt udvalg af kvalitetsvarer

Vand - der satses på danskvand i forskellige udgaver og på et begrænset udvalg af læskedrikke med tilsat sukker.

Øl - vin - spiritus i et begrænset udvalg af kvalitetsvarer



Detaljer fra søjlehallen
Fødevarer så som:

- sandwich
- salat
- kage/tærte
- cookies

Alle fødevarer i begrænset og friskproduceret udvalg.

Der indtænkes ikke produktion af varme retter.



Den største udfordring i forbindelse med drift af café er kloakeringsforholdene.
Per nuværende er der, så vidt jeg kan se, ikke kloakeret i forbindelse med Apistemplet og denne udfordring må tænkes alternativt. Eventuelt i samarbejde med ZOO, som har areal grænsende helt op til bygningen (Apistemplet var tidligere indgang til Zoologisk Have).
Men intet er i senmoderniteten umuligt, så en løsning kan findes, der skal muligvis blot tænkes utraditionelt.

Cafédriften skal være selvbærende og med mit kendskab til haven og dens publikum, vil et serveringssted med sundhedsfremmende profil, falde i tråd med gæsternes ønsker.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar